Bryllup
Der er en god grund til at bryllup er det første punkt på hjemmesiden. Vi lever og ånder for bryllupper og har spillet flere hundrede af dem. Hvis der er nogen der er lige så begejstret for jeres bryllup som jer… så er det os!! Vielsen, kjolen og maden skal være i skabet og det vil gæsterne måske snakke om i dagevis, men festen skal være uforglemmelig og noget børnebørnene hører historier om.
I slipper ikke for et længere forhør, for at det hele går op i en højere enhed. Lyset skal matche lokalet og farverne på bordet. Lyden skal afstemmes og det rigtige setup skal medbringes i forhold til om det er et lokale med højt til loftet, langt, smalt eller hvad det måtte være. Alfa omega er at lyden har et kompakt og festligt niveau på dansegulvet, så det indbyder til uhæmmet dans, men MINDST lige så vigtigt er at man skal kunne snakke med hinanden ved bordene ved siden af. Og så lige det vigtigste: musikken skal matche gæsterne. Måske far og farfar skal danses af med lidt Beatles, Kim Larsen og Creedence, inden festen går over i Helmig, Earth wind fire og ikke mindst tidens festlige pop-party-toner fra radioen… Eller måske er det en fest der stikker af i Dizzy Mizz Lizzy, Guns’n’Roses eller 90’er dance, når de gamle vælter omkuld. Mange ting kan vi sammen gøre os en forestillig om, med jeres tanker og ønsker, men til syvende og sidst er det med at holde fingeren på pulsen af festen og være klar til at tage festen derhen, hvor den gerne vil hen -helt uden at tabe nogen på vejen.
Vi rådgiver også gerne i forhold til afviklingen og små vigtige fifs til festen og står ubegrænset til rådighed for toastmasteren. Måske far har skrevet en festsang på Mariehønen Eviglad og ønsker en instrumental-version eller vennerne har lavet en powerpoint med billeder fra polterabenden(!), hvor lyden skal komme ud af højtalerne i stedet for computeren og skal bruge et 20 meter kabel. Vil i have fremsendt en særlig brudevals der er klippet sammen med jeres yndlingssang eller skal den lige gå lidt hurtigere eller langsommere i forhold til at danse den perfekt i forhold til jer, så i har den rigtige version at øve jer til… Skal der bruges en trådløs mikrofon til en sketch hvor der ikke lige kan løbes rundt med et langt kabel. Alt det og alle de andre småting der gør det store samlede billede, der bare skal være styr på, ER HELT GRATIS. Hvorfor? -Fordi vi elsker og lever for et godt bryllup og ingen detalje er overladt til tilfældighederne.
Nikolaj Egebak Stadsvold er manden i som udgangspunkt får ud til jeres bryllup, og det bliver i ikke så lidt sikre hænder. Han har i en alder af 36, spillet i en menneskealder, vundet Danish DeejJay battle og nomineret til årets mainstream DJ ved Danish DeeJay Awards. Spillet landet tyndt til bryllupper og ikke mindst natklubber. De sidste 18 år primært i det Aarhusianske natteliv, men også i Spanien, Tyskland, Ibiza og Egypten, så festen er helt med på beatet, men med respekt for det der har været rødderne i en 25 årig karriere. KOMPROMISLØS FEST – lige som de sidste +3000 gange han var i pulten!
På trods af et omfattende netværk af flere hundrede DJ’s, tilbyder vi som udgangspunkt kun chefen selv til et bryllup og har kun anlæg til at lave 2 bryllupper på samme tid. Det er måden vi laver FestGaranti på! Vi bistår hellere med en anbefaling af en kollega, hvis det går ud over vores trods alt vældigt omfattende kompetanceområde. Dvs. står den på ren Birthe Kjær eller skal det kun være det nyeste hardcore techno, så har vi en ven du kan ringe til 😉